menu arrow mobile
Om os

Efteruddannelse er vejen til nye kompetencer for PensionDanmarks medlemmer. Og opkvalificering er afgørende både for samfundet, for virksomhederne og for det enkelte medlem.

Undersøgelser dokumenterer samtidig, at efteruddannelse er med til at sikre lavere sygefravær, øget jobsikkerhed, jobmobilitet og højere løn.

PensionDanmark-tilgangen

Efteruddannelse er derfor et naturligt element i Pensiondanmarks 360-graders tilgang til at sikre vores medlemmer et sundt og langt arbejdsliv og en økonomisk tryg alderdom.

Som administrator af en række overenskomstaftale kompetenceudviklingsfonde arbejder vi aktivt for at øge voksen- og efteruddannelsesaktiviteten blandt vores medlemmer og sikre, at opkvalificeringen både er målrettet den enkeltes kompetenceniveau og matcher virksomhedens behov.

Kompetenceudviklingsfondene yder økonomisk tilskud til medlemmernes efteruddannelse, og PensionDanmark ønsker at gøre det så nemt som muligt for medlemmerne og deres arbejdsgivere at finde relevant efteruddannelse og få udbetalt støtte til deltagelsen. Klik her for at få en oversigt over bestyrelsesmedlemmerne i de forskellige fonde.

Efteruddannelsessite giver overblik

PensionDanmark har gennem digitalt samarbejde og automatiserede løsninger blandt andet skabt et efteruddannelsessite, der skaber bedre overblik over mulighederne for kompetenceudvikling for det enkelte medlem.

Og hvis en virksomhed sender medarbejdere på AMU-kurser, sikrer PensionDanmarks digitale løsninger, at virksomheden automatisk modtager oplysninger om mulighederne for tilskud fra kompetenceudviklingsfonden, når kurset er gennemført, og ansøgningen autooprettes og med få klik udbetales tilskuddet nemt til virksomheden.

Automatisering skaber øget aktivitet

Den digitale og automatiserede tilgang til efteruddannelse har skabt øget aktivitet i de kompetenceudviklingsfonde, PensionDanmark administrerer.

En effektanalyse fra VIVE har vist en markant højere deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i de kompetenceudviklingsfonde, PensionDanmark administrerer. 

Pension

Læs mere om pensionsordningen hos PensionDanmark. 

Sundhed

Mere end 504.000 medlemmer er dækket af PensionDanmarks sundhedsordning.

Læs om sundhedsordningen.