Se ledige stillinger

Analytiker til ESG og bæredygtighed

Ansøgningsfrist 09. april 2024

Brænder du for bæredygtighed og ESG og har indblik i den finansielle verden? Kan du lide at arbejde med data? Har du ønske om at arbejde i en af Danmarks absolut førende finansielle organisationer inden for ESG og bæredygtighed? Så er du måske den, vi søger.

Dine opgaver omfatter

At udvikle regnemetoder, vedligeholde ESG-databaser i SQL samt medvirke til at rapportere på og udvikle værktøjer til at måle effekten af ESG-forhold og øvrige bæredygtighedsindsatser samt til PensionDanmarks årsrapport. Derudover vil du medvirke i vores aktive ejerskab og deltage i internationale arbejdsgrupper inden for ovenstående områder, men rejseaktiviteten vil være begrænset, da internationalt arbejde primært gennemføres virtuelt.

Endelig skal du bidrage til præsentationer og anden mødeforberedelse til brug for husets ledelse i forbindelse med foredrag, paneldeltagelse mv. Det kræver, at du kan tænke kreativt, afbalancere dine gode idéer med sans for præcision – og at du trives med at levere med korte deadlines.

Stillingen er placeret i afdelingen ESG og bæredygtighed. Vi er et lille team med en uformel omgangsform, men samtidig respektfuld og anerkendende tilgang til samarbejde. De mange forskellige opgaver sparrer vi om, og ofte løser vi dem fællesskab med andre afdelinger i PensionDanmark – Investering, Jura, Kommunikation og Regnskab – og selvfølgelig vores kolleger i resten af Stab, ESG og Partnerskaber, som vi er en del af.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • arbejder metodisk og er dygtig til at arbejde med tal, data og dataanalyse.
  • interesserer dig for ESG og bæredygtighed, herunder klima og miljøforhold.
  • har relevant erhvervserfaring fra en lignende stilling.
  • taler dansk, da det er arbejdssproget, men du skal også kunne læse og skrive engelsk.

Erfaring med ESG-området, ESG-data og bæredygtighed er en fordel, men ikke en forudsætning.

Som person sætter vi pris på, at du er samarbejdende og opsøgende både internt i organisationen og eksternt med PensionDanmarks samarbejdspartnere. Du er detaljeorienteret og forstår at arbejde selvstændigt og struktureret.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis …

… du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. en cand.polit., cand.oecon., cand.merc.aud., cand.merc.fir. eller lignende, som du kan omsætte i dit daglige arbejde med ESG-data, analyser og præsentationer.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of ESG & Sustainability, Jan Kæraa Ramussen på telefon 23 33 55 56 eller e-mail jkr@pension.dk.

Du er velkommen til at læse PensionDanmarks seneste årsrapport eller rapport om samfundsansvar, der giver et godt indblik i hvem, vi er.