Vi hjælper vores medlemmer til bedre og mere aktivt liv
I PensionDanmark arbejder vi for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Rådgiverne i vores Behandlingsrådgivningsteam spiller en vigtig rolle i det arbejde, når de telefonisk vurderer, rådgiver og visiterer de medlemmer, der ringer til os for at få hjælp. Vores medlemmer har ofte tungt fysisk arbejde og oplever en del udfordringer med helbredet.
I hvert enkelt tilfælde henviser vi medlemmet til den rette hjælp, om det så er til en af vores samarbejdsklinikker inden for fysioterapi eller kiropraktik. Vi vurderer tillige, om medlemmet kan have nytte af andre af sundhedsordningens tilbud.
Som assisterende teamleder skal du i tæt samarbejde med teamlederen sikre, at rådgiverne har den nødvendige viden og kompetencer. Det er den assisterende teamleders ansvar at sikre en ensartet og høj faglig kvalitet i vores samtaler og dokumentation samt sikre effektive processer til at understøtte arbejdet som rådgiver.
Du trives med rådgivning, IT og personaleadministrative forhold
Hvis du er lidt af en blæksprutte, der elsker når dagligdagen byder på varierede opgaver som sparring med rådgivere, medlemshenvendelser samt mere rutineprægede administrative driftsopgaver og implementering nye tekniske løsninger, så er du måske den nye assisterende teamleder, vi søger til vores Behandlingsrådgivning.
Du sætter en ære i at bidrage til at sikre, at alle i teamet yder et højt serviceniveau såvel som et højt fagligt niveau. Du motiveres af et mix af både nye og ukendte opgaver, som når der fx skal rulles nye IT-løsninger ud og rutineopgaver, hvor du eksempelvis sikrer, at vagtplanen afspejler ressourcebehovet, samt at opgaver løftes både individuelt og som team. Samtidig evner du at holde overblik, prioritere og være der for dine kollegaer når der er travlt. Du refererer til teamlederen og stillingen indeholder ikke direkte personaleansvar.
Dertil forventer vi at du kan:
- Koordinere og planlægge den daglige drift
- Samarbejde med teamet om at præstere de bedste resultater
- Tage ansvar for små som store beslutninger i dagligdagen og forstår at kommunikere det effektivt ud
Vi forventer, at du som person er fleksibel, engageret, ansvarsbevidst og en holdspiller med gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis…
… du er fagligt velfunderet som fysioterapeut eller kiropraktor og har en solid praksiserfaring i ryggen. Du skal kunne se dig selv i de mangeartede opgaver indeholdt i stillingen. Du taler og skriver dansk flydende, og du kan tillige gennemføre en rådgivningssamtale på engelsk.
Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.
Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Behandlingsrådgivningen Birgitte Friis Hasle på e-mail bfh@pension.dk eller rekrutteringspartner Morten Tipsmark på tlf. 29 87 69 38.
Du er velkommen til at læse PensionDanmarks seneste årsrapport eller rapport om samfundsansvar, der giver et godt indblik i, hvem vi er:
- Årsrapport via https://www.pensiondanmark.com/globalassets/dokumenter/rapporter/arsrapport/2022/arsrapport-2022---pensiondanmark.pdf
- Rapport om samfundsansvar via https://www.pensiondanmark.com/globalassets/dokumenter/rapporter/csr/2022/csr-2022---pensiondanmark---dk.pdf