Se ledige stillinger

It-system administrator til PensionDanmark

Ansøgningsfrist 05. august 2023

Kunne du tænke dig at gå på arbejde i en virksomhed, hvor driften og udviklingen af vores it-systemer er lige så højt prioriteret som udviklingen af vores medarbejdere? Kan du sørge for, at den løbende udvikling af vores it-infrastruktur finder sted, uden at husets øvrige medarbejdere eller medlemmer kan mærke det på driften? Så er du måske vores nye it-system administrator.

Du holder os opdateret uden driftsforstyrrelser

Som vores nye it-system administrator bliver det dit primære ansvar at sikre høj driftsstabilitet på vores interne og eksterne systemer. På den måde kommer du til at spille en vigtig og hands-on rolle for vores ambition om at bruge de digitale platforme til at gøre os til pensionsselskabet med den højeste kundetilfredshed og de laveste administrationsomkostninger.

Det har med andre ord været en god dag, når du og dine 16 kollegaer i vores it-drifts team fx har deployeret nye løsninger eller opgraderet de eksisterende – både on-premise og i Azure – uden at vores godt 360 medarbejdere og 800.000 medlemmer har mærket noget til det. Dine opgaver vil også omfatte at:

  • være teknisk ansvarlig for vores infrastruktur-applikationer, f.eks. VMware, Exchange, AD, SQL, SCCM m.m
  • sikre drift og løbende opgradering og vedligehold af interne servere, storage og backup/restore løsning, samt firewall- og netværkssetup – ofte i samarbejde med eksterne samarbejdspartner
  • hjælpe med implementering af it-sikkerhedsinitiativer
  • bistå transition til Microsoft365 services.

Derudover kommer du til at stå for udfærdigelse af it-vejledninger, system- og driftsdokumentation samt løbende overdragelse af opgaver til kollegerne i de øvrige it-drift og support teams (shift-left).

Du er nysgerrig på den teknologiske udvikling – og din egen

I PensionDanmark insisterer vi på at føre an i brugen af it i vores branche, så du får rig mulighed for at bruge din nysgerrighed og evne til at sætte dig hurtigt ind i nye teknologier. Vi går også op i at være fagligt dygtige, og i at samarbejde bredt med alle husets øvrige afdelinger for at sikre fælles fodslag i virksomhedens voldsomme udvikling.

Derfor får du stor glæde af dine gode samarbejdsevner og fleksibilitet, og du bruger dit gode humør og positive indstilling til at blive en god ambassadør for afdelingen. Det gælder ikke mindst, når det går stærkt, eller når en god plan skal erstattes af en bedre. Samtidig er du god til at gribe de mange muligheder for personlig og professionel udvikling, der ligger i en dynamisk arbejdsplads, hvor høj faglighed og hele mennesker er fundamentet for fremgang.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis…

…du har en relevant uddannelse, dyb teknisk forståelse og nogle års erfaring med arbejdet som it-system administrator. Derudover er det en absolut fordel, hvis du:

  • har erfaring med deployment og drift af Azure services, og gerne Azure Kubernetes
  • har erfaring med drift af klassiske Microsoft-teknologier som f.eks. AD, Exchange, SQL, SCCM mm.
  • Har erfaring med transition til og drift af Microsoft 365 services

Har du oven i købet erfaring med ITIL-processer og Topdesk som sagshåndteringsværktøj, gør det kun sagen bedre.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Morten Helmenkamp Tipsmark på tlf. 2987 6938 eller mail: mtn@pension.dk 

Er du interesseret i at læse mere om et job hos PensionDanmark, kan du læse mere her: https://www.pensiondanmark.com/job