Se ledige stillinger

Sygeplejerske til PensionDanmarks Sundhedsteam

Ansøgningsfrist 23. marts 2024

Vil du være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv og en tryg alderdom for vores medlemmer? Motiveres du af arbejdet med sundhedsfremmende indsatser og sygdomsforebyggelse? Så er du måske vores nye sygeplejerske i sundhedsteamet.

Om os

PensionDanmarks Sundhedsteam har været igennem en rivende udvikling og består i dag af 11 sygeplejersker og 2 socialrådgivere. Vi har et stærkt team med mange forskellige faglige- og personlige kompetencer med mange års erfaring inden for den offentlige sundhedssektor, hvilket giver gode muligheder for indbyrdes sparring i teamet. Vi vægter indflydelse hos den enkelte medarbejder i teamet og arbejder med en flad organisationsstruktur.  

I det daglige arbejde rådgiver vi vores medlemmer om emner af meget forskellig karakter. Det kan omhandle alt fra simple henvendelser om mulighederne i sundhedsordningen, varetagelse af Hurtig Diagnose-sager, guidning i det offentlige system til rådgivningssamtaler om meget komplekse problemstillinger af sundhedsfaglig og socialfaglig karakter.

Om jobbet

Som sygeplejerske i sundhedsteamet skal du være med til at vejlede, motivere og guide medlemmer, der er sygemeldte eller i risiko for at blive det. Det meste af dialogen med medlemmerne foregår via telefonen eller skriftligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Telefonisk rådgivning og vurdering, herunder opfølgende dialog med medlemmerne
  • Varetagelse af Hurtig-Diagnose-sager
  • Administrative opgaver i forhold til forsikrings- og pensionsområdet – for eksempel vurdering og behandling af kritisk sygdomsansøgninger
  • Samarbejde med tværfaglige kolleger
  • Telefonisk rådgivning til arbejdsgivere vedrørende sygemeldte medarbejdere

Vi har også rådgivningsbusser, der kører i hele landet, hvor vi tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til medlemmernes sundhedsordning samt ernæringsscreening. Deltagelse i messer og eksterne møder vil forekomme.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer (ekskl. frokost) med faste arbejdstider primært inden for almindelig kontortid fra kl. 8.00-16.00. Der vil være én aftenvagt ca. hver anden uge til kl. 10.00-18.00.

Om dig

Vores forventninger til dig er, at du:

  • er uddannet sygeplejerske med minimum fem års erfaring som sygeplejerske
  • har erfaring med telefonisk rådgivning og sagsbehandling
  • har erfaring fra pensions- eller forsikringsbranchen
  • har gode IT-kompetencer og digital forståelse
  • har et stort overblik og kan arbejde selvstændigt og struktureret

Som person er du velformuleret, og du har et serviceorienteret mindset. Du er engageret, ansvarsbevidst, fleksibel og har gode samarbejdsevner. Du skal være god til at styre en samtale og holde hovedet koldt i pressede situationer.

Vi forventer, at du er omstillingsparat og har mod på nye opgaver, men samtidig også kan hvile i, at rutineopgaver er en del af din hverdag, der også skal løftes.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 400 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner Morten Tipsmark tlf.: 2987 6938 eller mail: mtn@pension.dk.

Du er velkommen til at læse PensionDanmarks seneste årsrapport eller rapport om samfundsansvar, der giver et godt indblik i hvem vi er.