Se ledige stillinger

Senior Asset Manager til PensionDanmark Ejendomme

Ansøgningsfrist 21. oktober 2023

Har du erfaringen og ambitionerne til at tage medansvar for driften og udviklingen af en ejendomsportefølje til en værdi af ca. 28 mia. kr.? Drømmer du om chancen for at bevise, at Årets Pensionsselskab i Europa 2023 sagtens kan gøre det endnu bedre med dig ombord? Så er du måske vores nye Senior Asset Manager.

Du optimerer den daglige drift og sætter ambitiøse mål for fremtiden

Som vores nye Senior Asset Manager varetager du med sikker hånd ledelsen af driftsopgaverne i vores erhvervsejendomsportefølje og du får sammen med dine kollegaer i teamet ansvar for genudlejning af lejemål og genforhandlinger af lejekontrakter. Det involverer ofte større ombygninger, der med udgangspunkt i kundens behov, og inden for rammerne af den samlede business case, er med til at optimere værdien af vores ejendomme. Det betyder også, at du arbejder tæt sammen med vores eksterne partnere på drift og udlejning.

Du vil i samarbejde med porteføljeteamet være med til at definere nye, ambitiøse, flerårige mål for udviklingen af vores ejendomsportefølje og komme med anbefalinger om potentielle forbedringsmuligheder, ligesom du bliver ansvarlig for at opbygge stærke processer i afdelingen. Vi er førende på udvikling af ejendomme med stor fokus på bæredygtige tiltag og biodiversitet, så du kommer i berøring med alt fra digitalisering til nye bæredygtige tiltag.

Dine opgaver vil i øvrigt omfatte:

  • Ledelse af eksterne samarbejdspartnere på driften herunder økonomisk og teknisk godkendelse af driftsbudgetter
  • Løbende styring og optimering af driften i vores erhvervsejendomme med henblik på værdiskabelse
  • Varetagelse af fraflytninger af erhvervslejemål i samarbejde med ekstern samarbejdspartner
  • At sikre at renoveringer og indretninger sker i overensstemmelse med de indgåede lejekontrakter
  • Ansvaret for 10-årige driftsplaner for erhvervsporteføljen

PensionDanmark Ejendomme har i dag 26 medarbejdere og yderligere otte medarbejdere i tilknyttede selskaber, og du refererer direkte til vores Ejendomsporteføljechef.

Du er ambitiøs på egne og andres vegne

I PensionDanmark Ejendomme bliver du en vigtig sparringspartner, fordi du er faglig dygtig, og fordi du er tydelig og inddragende, når du sætter retningen for dine interne og eksterne samarbejdspartnere. Du har gennemslagskraft, og du er god til at få samarbejdspartnere til at følge din linje – ikke fordi du siger, at de skal, men fordi de kan se, at det er det rigtige.

Du er et resultat- og udviklingsorienteret menneske, som kan arbejde strategisk, altid med sikker sans for detaljer i drift og økonomi, og som samtidig har fokus på at skabe et spændende, fagligt ambitiøst og kollegialt stærkt arbejdsmiljø omkring dig. Dygtighed er en holdsport i PensionDanmark, og du kommer hurtigt til at trives her, fordi vi matcher dine ambitioner, dit potentiale og din store interesse for personlig og professionel udvikling.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis...

... du allerede har fuldstændig styr på alle aspekter af ejendomsdrift, ikke mindst værdisætning i forhold til lejekontrakter. Det har du fået på baggrund af en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring, gerne fra et ejendomsselskab eller tilsvarende. Tilsammen har det givet dig solide faglig kompetence og erfaring inden for hele værdikæden i udlejning, renovering og drift. Vi spidser især ører, hvis du har erfaring med genudlejning og genforhandling af erhvervslejekontrakter.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ejendomsporteføljechef Janne Hauskovtelefon 20 20 85 32 eller e-mail jah@pension.dk