Se ledige stillinger

UX Designer

Ansøgningsfrist 23. juni 2023

Brænder du for UX, der er renset for marketing, og som helt reelt handler om at gøre livet enklere for vores medlemmer? Er du stærk på research-delen, og kan du forvandle indsigter til forretningsløsninger? Så er du måske vores nye UX Designer.

Du tænker brugerindsigter ind i vores forretningsløsninger

Som vores nye UX Designer bliver du en del af et stærkt team, hvor høj faglighed, godt samarbejde og dyb indsigt i vores brugeres behov er nøglen til at indfri vores ambition: at bygge den bedste pensionsservice i branchen. Her vil du især få ansvaret for at sikre kvaliteten i vores research og indsigtsarbejde, blandt andet gennem PensionDanmarks eget brugerpanel.

Vi er lige nu i færd med at designe og udvikle næste generation af digitale services til vores medlemmer – så det er et godt tidspunkt at stige ombord.

Du bruger UX-indsigter til at gøre forretningen klogere

Vi er pt. 5 designere i teamet, som arbejder tæt sammen med bl.a. tekstforfattere, udviklere, forretningsanalytikere og projektledere om at skabe de bedste, mest relevante og meningsfulde digitale oplevelser for vores medlemmer.

Du skal derfor være god til at identificere sammenhængen mellem brugerindsigter og forretningsmål, og bruge det aktivt i dit design. Samtidig bidrager du til vores stærke faglige miljø, både til Design Critiques, UX-metode stand-ups, Design Demoer og i de daglige møder med kolleger og stakeholders i forretningen. Her tager du helt naturligt rollen som brugernes ambassadør.

Hos os får du muligheden for at arbejde med finansiel UX i en organisation, hvor store tal og bløde værdier går hånd i hånd. Vi har ingen aktionærer og arbejder alene for at sikre vores medlemmer et godt arbejdsliv og en tryg pension. Du kommer derfor til at levere UX, der er renset for marketing, og som helt reelt handler om at gøre livet enklere for de medlemmer og kolleger, der skal bruge løsningerne.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis du…

  • …er en erfaren UX Designer med tjek på fagets metoder, processer og værktøjer.
  • Har stor erfaring med research- og valideringsarbejde, og ser brugerindsigter og data som forudsætningen for godt design.
  • Er typen, der trives i kreativt kaos og udfordringen med at omsætte det til struktur.
  • Er til lean UX og iterative processer, men erfaren nok til at vide, at virkeligheden i store organisationer ofte kræver en mere pragmatisk tilgang til design end den, man læser om i bøgerne ;)

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark

PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 350 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne. 

Er du interesseret i stillingen?

Så tjek vores must-read UX-bogliste på Medium her eller vores Spotify playliste UX@PensionDanmark og forestil dig dagligdagen som en del af UX & design-teamet her på Langelinie. 

Vores koncernsprog er dansk.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores UX Lead, Henrik Harsbo på +45 21 69 86 14 eller heha@pension.dk