”Det høje afkast på investeringerne i både 2009 og i den forløbne del af 2010 er fuldt ud tilskrevet medlemmernes konti. Medlemmerne har således fået en rente på 25 pct. efter skat på deres pensionsopsparing for de to år, og det er vi naturligvis yderst tilfredse med”, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Beskæftigelsesudvikling trækker præmieindtægterne svagt nedad
De samlede pensionsindbetalinger udgjorde 7,4 mia. kr. i årets første tre kvartaler. I forhold til samme periode i 2009 er der tale om et fald på 0,2 mia. kr., der skyldes lavere beskæftigelse indenfor byggebranchen og transportsektoren.
Medlemmerne har i 1.-3. kvartal fået udbetalt 1,3 mia. kr. i forsikringsydelser i forbindelse med alderspensionering, førtidspensionering, kritisk sygdom og udbetaling til de efterladte ved dødsfald. Det er en stigning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode i 2009, hvilket især skyldes stigninger i de månedlige pensioner til pensionerede medlemmer.
Balancen har kurs mod 110 mia. kr. ved årsskiftet
PensionDanmarks balance, der i al væsentlighed består af medlemmernes pensionsopsparing, rundede i august 100 mia. kr. Ved udgangen af 3. kvartal var balancen vokset yderligere til samlet 104,5 mia. kr. Balancen forventes at nå op på 110 mia. kr. ved årsskiftet.
Omkostningerne til administration er fastholdt på et lavt niveau og udgjorde i årets før-ste tre kvartaler 278 kr. pr. medlem.
Antallet af medlemmer udgjorde ved udgangen af 3. kvartal 2010 i alt 592.000.
Hoved- og nøgletal 3. kvartal 2010
1.-3. kvt. 2010 | 1.-3. kvt. 2009 | 2009 | |
Præmier, mia. kr. | 7,4 | 7,6 | 10,3 |
Investeringsafkast, mia. kr. | 11,1 | 8,4 | 10,5 |
Udbetalinger (eksklusive overførsler), mia. kr. | 1,3 | 1,1 | 1,5 |
Balance, ultimo, mia. kr. | 104,5 | 84,1 | 88,3 |
Afkast af investeringer før skat, pct. | 12,6 | 11,4 | 14,2 |
Afkast af investeringer efter skat, pct. | 10,7 | 9,7 | 12,4 |
Administrationsomkostninger, kr. pr. medlem | 278 | 259 | 354 |
Administrationsomkostninger, pct. af præmier | 2,4 | 2,1 | 2,1 |