Bygningen udlejes til Retten i Nykøbing Falster frem til 2024.
- Investeringen i Retten i Nykøbing Falster er attraktiv. Der er ikke bare tale om en ejendom med en god beliggenhed. Vi har også sikret os en lang lejekontrakt med en solid lejer i form af den danske stat, hvor lejeindtægterne reguleres med inflationen. Det er med til at sikre, at vores medlemmer får et godt og stabilt afkast, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme.
- Det er PensionDanmarks målsætning at investere omkring 20 pct. af formuen i inflationssikrede aktiver som ejendomme, infrastruktur og vedvarende energi som fx havmølleparker. Denne type investeringer sikrer, at købekraften af de fremtidige pensioner bevares, siger Søren Ulslev.
Retten i Nykøbing Falster er den femte retsbygning, som PensionDanmark køber inden for de seneste år. PensionDanmark ejer også retsbygningerne i Hillerød, Helsingør, Hjørring og Næstved.
RED Property Advisers har formidlet handlen.
Om Retten i Nykøbing Falster
Retten i Nykøbing Falster er på godt 4.500 kvm. Den oprindelige bygning er opført i 1951, hvor E. Nobel Cigar- & Tobaksfabrikker A/S havde cigarproduktion på ejendommen. Bygningen blev lavet om til kontor og undervisning i 1995 og har haft forskellige offentlige brugere frem til 2007, hvor Domstolsstyrelsen flyttede ind. I forbindelse med indflytningen blev der opført en ny fløj til bygningen.