Sådan lyder spørgsmålene, når PensionDanmark inviterer til debat om grønne investeringer på Folkemødet på Bornholm. Her vil Stine Bosse, formand for den grønne tænke-tank CONCITO og bestyrelsesmedlem i en af verdens største kapitalforvaltere Allianz, give sit bud på svaret i en paneldebat med folketingsmedlemmerne Ane Halsboe-Larsen (S) og Lars Christian Lilleholt (V) samt adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Debatten om de grønne investeringer finder sted på Høiers Iscafe fredag kl. 12-12.45.
Men allerede torsdag banker PensionDanmark teltpælene i den bornholmske muld. I teltet ved Nordlandshallen vil der være forskellige aktiviteter under hele Folkemødet. Fra torsdag til søndag kan alle interesserede blive klogere på pension og efteruddannelse. Hver dag er det også muligt at få massage, og sundhedspersonalet i teltet giver alle dage gode råd om kost, motion og forebyggelse.
Desuden er der mulighed for fredag fra kl. 16-18 at møde forbundssekretær Stig Søllested, Blik- og Rørarbejderforbundet, lørdag kl. 9-11 lægger forbundsformand Jørn Erik Nielsen, Malerforbundet, vejen forbi teltet, og senere lørdag fra kl. 14-15 kan man få en snak med forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F.
Endelig kan deltagere på Folkemødet lørdag kl. 13-14 høre nærmere om mulighederne for efteruddannelsestilskud i byggeriet, når afdelingschef Louise Pihl, Dansk Byggeri, gæster teltet.