Se alle nyheder

PensionDanmarks årsrapport: 2011 blev et vækstår

PensionDanmark opnåede i 2011 et investeringsafkast på 10,5 mia. kr. svarende til mellem 8,2 pct. for medlemmer under 41 år og op til 11,7 pct. før skat for medlemmer på 65 år.  Præmieindtægterne steg til 10,5 mia. kr., og balancen voksede med 16 mia. kr. til 122 mia. kr. Omkostningerne var 352 kr. pr. medlem.

”Vi er meget tilfredse med at kunne give medlemmerne et af markedets højeste afkast i 2011, for det har været et særdeles udfordrende år at investere i. Vi har i 2011 gennemført flere nyskabende initiativer som investeringen på 3,8 mia. kr. i Anholt Havmøllepark og aftalen med Eksport Kredit Fonden om 10 mia. kr. til finansiering af danske eksportordrer,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark

”Vi er et pensionsselskab i kraftig vækst. Det mærkede vi også i 2011, hvor stigningen i præmieindtægter og det høje investeringsafkast gav en balancevækst på 16 mia. kr. til samlet 122 mia. kr. Tilgangen af medlemmer fortsatte med godt 22.500, så vi nu passer på 618.000 danskeres opsparing. Det giver os en række stordriftsfordele, som kommer kunderne til gode i form af meget lave omkostninger,” siger adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Hoved- og nøgletal 2011

Mio. kr.   2011  2010
Præmier  10.465 10.369
Afkast af investeringsaktiver 10.484 10.175
Forsikringsydelser 3.207 2.486
Balance 121.854 105.925
     
Omkostningsprocent   2,2 2,2
Omkostning i kr. pr. forsikret 352 362
Antal medlemmer, ultimo 617.784 595.104
Afkasttilskrivning efter skat1), pct. 8,2

10,1

 

1) Typisk medlem, opsparing til livsvarig alderspension.

Læs hele årsrapporten her