Se alle nyheder
Image alternative text

PensionDanmark inviterer til sundheds- og investortopmøder på Bornholm

PensionDanmark inviterer igen i år til Sundhedens Topmøde og Investorernes Topmøde, når årets Folkemøde løber af stablen i næste uge på Bornholm.

Hvordan kan offentlige og private aktører i samarbejde øge kvaliteten i Danmarks fremtidige sundhedsvæsen? Og hvilken rolle spiller den finansielle sektor i forhold til vækst, job og løsninger på fremtidens strukturelle udfordringer?

Sådan lyder spørgsmålene, som centrale aktører på sundheds- og investeringsområdet skal debattere, når PensionDanmark igen i år inviterer til Sundhedens Topmøde og Investorernes Topmøde på Folkemødet på Bornholm i samarbejde med hhv. Falck Healthcare og Danske Bank.

Topmøderne er åbne for alle interesserede og finder sted torsdag og fredag hos LEAD i Nørregade.

Sundhedens Topmøde

Tid: Torsdag den 16. juni kl. 15.30-17.00

Sted: LEAD i Nørregade - Kirkepladsen

Debatter: Hvordan sikrer vi høj kvalitet i sundhedssektoren? Hvordan kan det offentlige og det private samarbejde, når det kommer til øget kvalitet i sundhed?

Paneldeltagere: Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V), regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), Region Hovedstaden, forbundsformand Per Christensen, 3F, direktør Morten Grønbech, Statens Institut for Folkesundhed, direktør Jan Steenhard, Falck Healthcare, MF og sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), formand Camilla Hersom, Danske Patienter, og adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Arrangører: PensionDanmark og Falck Healthcare

Ordstyrer: Kurt Strand  

Investorernes Topmøde

Tid: Fredag den 17. juni kl. 15.30-17.00

Sted: LEAD i Nørregade - Kirkepladsen

Debatter: Hvordan kan den finansielle sektor bidrage til vækst og job i Danmark og samtidig sikre fornuftige afkast? Hvilke konsekvenser har de negative renter – for samfundet, investorerne og sektoren?

Paneldeltagere: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), adm. direktør Thomas Borgen, Danske Bank, vicedirektør Kent Damsgaard, DI, professor Jesper Rangvid, CBS, og adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.

Arrangører: PensionDanmark og Danske Bank

Ordstyrer: Natasja Crone