Se alle nyheder
Image alternative text

Det skal bedre kunne betale sig at spare op til sin pension

Kommentar af adm. direktør Torben Möger Pedersen bragt i Berlingske Tidende den 23. november 2017 

"Det regner med guldmedaljer til det danske pensionssystem. I oktober kom OECD frem til, at danskernes pensionsformue i pct. af BNP er verdens største - og tilmed den hurtigst voksende.

Og for et par uger siden konkluderede Mercer, som står bag The Melbourne Mercer Pension Index, at det danske pensionssystem er verdens bedste. Og den placering har Danmark haft hvert eneste år i indeksets levetid. Dog får vi i år - for første gang - »kun« karakteren B+ mod et rent A i de foregående år. 

Mercer-indeksets styrke er, at det kommer godt rundt om alle de egenskaber, der karakteriserer et godt pensionssystem: Tilstrækkelighed, holdbarhed og integritet. Og det er holdbarheden af systemet på længere sigt, som bekymrer analytikerne bag indekset, og har ført til, at Danmark er faldet på karakterskalaen. 
 

To måder 

Pension handler i bund og grund om at flytte forbrugsmuligheder over tid. Det kan gøres på to måder: Enten kan den enkelte spare op til sin egen pension i løbet af arbejdslivet. Eller også kan samfundet, via skatter og folkepension, flytte forbrug fra generationerne på arbejdsmarkedet til generationerne, der har trukket sig tilbage. 

Her har Danmark taget to store skridt i retning mod et godt samspil mellem de to mekanismer, som mange andre lande misunder os. 

For det første har vi gennem de sidste 30 år arbejdet hen imod en velfungerende arbejdsdeling mellem privat opsparing og offentlig finansiering. Og det er først og fremmest sket takket være opbakningen fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne: Med opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne tog de ansvar for den gradvise omlægning i retning af opsparingsbaseret pension. 

For det andet: Danskernes levetid stiger - det er et glædeligt faktum. Som samfund har vi taget konsekvensen af dette: I de kommende år øges både efterløns- og folkepensionsalderen gradvis, og det forbedrer balancen mellem længden af arbejdsliv og pensionistliv. Det er en af de væsentligste forudsætninger for de skatteindtægter, der er nødvendige for at finansiere blandt andet folkepensionen i takt med stigende levealder. 

 

Berettiget bekymring 

Og så er vi tilbage ved holdbarheden af pensionssystemet. Det er her, Danmark har tabt terræn i Mercer-indekset, og bekymringen er berettiget. 

For hvis forudsætningerne bag de to store skridt svigter, så kan hverken den private pensionsopsparing eller de offentligefinanser levere tilstrækkeligt til at sikre gode pensioner i fremtiden. 

Dels skal vi som samfund blive ved med at spare en betydelig del af indkomsten op til pension. I Danmark er den opgave først og fremmest lagt i hænderne på arbejdsmarkedets parter og for visse funktionærgrupper aftaler på de enkelte virksomheder. Parternes fortsatte opbakning til bl.a. arbejdsmarkedspension kræver, at en lønkrone til pension er ligeså god som en udbetalt lønkrone. Dér er vi ikke helt i dag. Derfor skal den økonomiske tilskyndelse til at spare op i pensionsordninger styrkes for de personer, hvor den ikke er tilstrækkeligt god i dag: Det vil sige for lavt-til mellemhøjtlønnede med mindre end 15-20 år til pension. 

Og dels skal tilbagetrækningsreformerne virke - det vil sige forøge arbejdsstyrken. Det kan de kun, hvis de ældre kan holde til at fortsætte på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen, og hvis arbejdsmarkedet efterspørger deres kompetencer. Finansministeriets beregninger vedrørende den finanspolitiske holdbarhed bygger her på to vigtige forudsætninger: Levetidsforlængelserne skal fortrinsvis bestå af såkaldt »gode« år. Og arbejdsstyrkens kvalifikationer skal matche virksomhedernes behov mindst lige så godt i fremtiden, som i dag. Det handler om sundhed, om forebyggelse af nedslidning og om efteruddannelse. 

Men ligesom med opsparing og skattefinansiering er det vigtigt, at der er en balance: Pensionsselskaberne kan supplere de offentlige tilbud, men de offentlige tilbud skal være i orden. Det vil være en dårlig forretning for medlemmerne, hvis pensionsopsparingen pludselig skulle finansiere det, der før var, og bør være skattefinansieret offentlig service. Det skal simpelthen kunne betale sig at spare op. Både til pensionsudbetalinger - og til evt. supplerende service. 

 

Gå efter guldet 

Derfor bør man strække sig langt for at få (mindst) én ekstra guldmedalje i skabet: Den er i hus, når regeringen, forhåbentlig snart, er klar med en politisk aftale, som sikrer, at det altid i det enkelte år kan betale sig at spare op til pension uanset indkomst, og hvor lang tid, man har til pensionsalderen. Det skylder man borgerne, og det skylder man arbejdsmarkedets parter, som tog ansvar og indtil videre står ved det. 

Og det er helt essentielt for at sikre pensionssystemets holdbarhed på lang sigt." 


Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark