De løbende indbetalinger i 1. halvår 2018 var 6 mia. kr. før skat. Det er en stigning i forhold til samme periode sidste år på 1,9 pct.
Investeringsafkastet blev 1,1 mia. kr. før pensionsafkastskat. Den markedsforrentede opsparing opnåede et afkast mellem 0,5 og 0,6 pct. før skat for aldersgrupperne under 41 år og 65+ år. Afkastet er trukket op af ejendomme (4,4 pct.), private equity (4,2 pct.) og infrastruktur (2,7 pct.). Ved udgangen af juli var årsafkastene før skat for aldersgrupperne under 41 år steget til 2,3 pct., mens afkastet for et 65-årigt medlem udgjorde 1,5 pct.
Udbetalinger til medlemmerne udgjorde 4,2 mia. kr. Det er en stigning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der primært skyldes større udbetalinger til alderspensionister og overførsler ved jobskifte.
Administrationsomkostninger udgjorde 118 mio. kr. I forhold til medlemmernes samlede opsparing ligger omkostningerne med 0,06 pct. på niveau med 1. halvår 2017.
”Første halvår 2018 var udfordrende med moderate afkast omkring nul for både aktier og obligationer samt betydelige kursudsving henover halvåret for især aktiernes vedkommende. Set i det lys har PensionDanmark opnået tilfredsstillende resultater. Og det er glædeligt at notere, at stigningen i de løbende indbetalinger på 1,9 pct. i forhold til første halvår 2017 vidner om forsat positiv beskæftigelsesudvikling for vores medlemmer,” siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.
Læs mere her om halvårsregnskabet 2018.
Hoved- og nøgletal | 1. halvår 2018 | 1. halvår 2017 |
Løbende indbetalinger, mia. kr. | 6,0 | 5,9 |
Afkast af investeringsaktiver, før skat, mia. kr. | 1,1 | 8,0 |
Udbetalinger, mia. kr. | 4,2 | 3,9 |
Balance, mia. kr. | 239,7 | 224,1 |
Omkostninger pr. forsikret, kr. | 151 | 150 |
Antal medlemmer, ultimo | 721.000 | 705.281 |
Afkasttilskrivning før skat, pct. alder 40 | 0,5 | 5,0 |
Afkasttilskrivning før skat, pct. alder 65 | 0,6 | 3,3 |