PensionDanmarks investeringsfolk modtog torsdag aften hele to priser ved Nordic Alternatives Summit afholdt af Alternative Investment Institute. Temaet for konferencen var alternative investeringer herunder private equity, illikvid kredit, ejendomme, infrastruktur og hedge fonde.
PensionDanmark var nomineret i tre kategorier og vandt ved afstemning blandt vores peers priserne for ‘Best Use of Private Debt’ og ‘Best Alternatives Team of the Year’.
Der blev i alt uddelt seks priser, hvor PensionDanmark som eneste selskab modtog to priser. De to Awards giver PensionDanmark adgang til den europæiske Peer-to-Peer-finale, som afholdes 6.-8. februar i Rom.
”Vi er meget begejstrede for at modtage lige netop disse to priser, dels fordi vi over en længere årrække har haft et særligt fokus på at udvikle alternative investeringer, dels fordi det er vores kolleger i branchen, der afgiver stemmerne. Vi afventer i spænding, hvordan det går ved finalen i Rom næste år,” siger Claus Stampe, CIO i PensionDanmark.
Vinderne i de seks kategorier:
- Alternatives Investments Team of the Year – Claus Lyngdal & Team, PensionDanmark
- Best Use of Hedge Funds – Antti Vartiainen, The State Pension Fund (VER)
- Best Use of Real Estate – The Real Estate Team, Danica Pension
- Best Use of Private Equity – Mikko Räsänen, Ilmarinen
- Best Use of Private Debt – The Alternative Investment Team, PensionDanmark
- Best Use of Infrastructure – Hans Fredrik Forssman, Skandia