PensionDanmark overtager den 1. marts Lemvigh-Müllers domicil i Herlev og får samtidig den førende stål- og teknikgrossist som lejer på en lang lejekontrakt. PensionDanmark betaler Lemvigh-Müller 169 mio. kr. for den moderne kontorejendom.
”Vi overtager en attraktiv ejendom, der ligger klos op ad både motorvej, bus- og togstation og en kommende københavnsk letbane. Samtidig har den både de gode parkeringsforhold og de moderne kontorfaciliteter, som Lemvigh-Müller gerne vil blive i på en lang lejekontrakt. Dermed forventer vi, at investeringen resulterer i både en tilfreds lejer og et godt og langsigtet afkast til vores medlemmer,” siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
Fakta om investeringen:
Køber: PensionDanmark
Sælger: Lemvigh-Müller Ejendomme ApS
Beløb: 169 mio. kr.
Overtagelse: Marts 2018
Lejer: Lemvigh-Müller A/S
Areal: 6.797 m2 kontorarealer og 1.540 m2 kælder
Beliggenhed: Stationsalléen 40, 2730 Herlev