Lejerne i Vallensbæk Company House IV får PensionDanmark som udlejer. NCC Property Development A/S sælger ejendommen til PensionDanmark i en investering til sammenlagt 240 mio. kr.
Vallensbæk Company House IV er fjerde og sidste kontorbyggeri i Delta Park med god beliggenhed helt ud til E20-motorvejen og tæt forbindelse til bus, tog og Ring 3-motorvejen vest om København.
Ejendommen forventes at blive bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld i tråd med PensionDanmarks strategi for investering i kvalitetsejendomme med lavere klimaaftryk.
Fakta om Company House IV
Adresse: Delta Park 45, 2665 Vallensbæk
Pris: DKK 240 mio.
Areal: 12.225 m2
Sælger: NCC Property Development A/S
Lejere: Orkla Foods, Takeda Pharma, Sennheiser Nordic m.fl.
Overtagelse: 11.12.2019