PensionDanmarks investeringsfolk modtog torsdag aften prisen Alternative Investments Team of the Year ved den fjerde Pan-European Peer to Peer Awards afholdt for vinderne ved Institutional Investors fire regionale prisuddelinger: UK & Irland, Benelux, Norden samt Tyskland, Schweiz & Østrig.
Ved den regionale prisuddeling Nordic Alternatives Summit i Helsinki i 2018 vandt PensionDanmark priserne Alternatives Investments Team of the Year og Best Use of Private Debt.
Tildelingen den fjerde Pan-European Peer to Peer Awards blev begrundet således: “The winner of the Alternative Investments Team of the Year goes to a fund that received a feedback on their strong manager selection process within alternatives including due diligence and manager monitoring.”
”Vi er meget begejstrede for at modtage prisen Alternative Investments Team of the Year, dels fordi vi over en længere årrække har haft et særligt fokus på at udvikle alternative investeringer, dels fordi det er vores kolleger i branchen, der afgiver stemmerne,” siger Claus Lyngdal, Head of Alternative Investments i PensionDanmark.