PensionDanmarks arbejde udløser nu en international hæder ved 2023-udgaven af European Pension Awards, som torsdag aften blev uddelt i London.
Ved prisuddelingen modtog Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab prisen for European Pension Fund of the Year.
”Vi er meget glade for at modtage det skulderklap, der ligger i en pris som denne. Det er en international anerkendelse af vores arbejde, og det er en stor cadeau til vores dygtige og dedikerede medarbejdere,” udtaler administrerende direktør Torben Möger Pedersen.