Torben Möger Pedersens indlæg på Grønt Erhvervsforum d. 30.5.23

I Klimapartnerskabet for den Finansielle sektor er vi glade for, at regeringen nævner ”finansiering” som et af de fire områder, hvor vi skal være et skridt foran. Vi er parate til at løfte udfordringen og leve op til de store forventninger her i næste fase af implementeringen af de indsatser, der skal til for at nå 2030-målsætningen og for at løfte danske løsninger op i et europæisk og globalt perspektiv. Det sker i forlængelse af den vellykkede udrulning af de anbefalinger og ideer, vi præsenterede i vores første rapport fra marts 2020, som vi - selv om det har været under vanskelige vilkår (covid-krisen) – er lykkedes rigtig godt med.

Vi er derfor som sektor pænt foran ”kurven” med mobilisering af de ekstra 600 mia. kr. i privat grøn finansiering, som vi dengang gav tilsagn om.

Der investeres i stor skala i omlægning af husholdningernes varmeforsyning fra gas til varmepumper, salget af el-biler er kommet rigtig højt op, og der er godt gang i energirenovering af bygningsmassen, både i boliger og i virksomheder. Det er alt sammen baseret på en massiv satsning fra bank og realkredit på at give målrettede lån til netop disse områder og igen gjort muligt ved en meget omfattende uddannelse af tusindvis af bank- og kreditrådgivere, der hjælper husholdninger og virksomheder med at træffe de rigtige beslutninger og et tæt samarbejde mellem de finansielle virksomheder og især installationsbranchen.

Det samme er tilfældet med de store investeringer i sol og vind – i de seneste år i mindre grad herhjemme men i et større omfang end nogensinde før i resten af verden, hvor dansk teknologi og dansk kapital står bag en stor del af udbygningen af grøn energiinfrastruktur især inden for vind.

Vi er også kommet lang med at få løftet rapporteringsstandarderne på klima-området. Det skal vi fortsætte med – you get what you measure – men vi er enige med regeringen i, at det skal ske på en måde, som ikke pålægger virksomhederne, især de små og mellemstore, unødvendige byrder.

Vi står nu overfor væsentlige nye udfordringer og muligheder

De højere renter betyder, at prisen på finansiering er gået op. Det gør det væsentligt dyrere at investere i og lånefinansiere den grønne omstilling. Både for husholdninger og virksomheder og for investorerne, hvor den højere rente løfter afkastkravet til investeringer i grøn infrastruktur. Derfor er det vigtigt og meget positivt, at vi nu får mulighed for at finansiere de kommende energiøer, havvindmølleparker og grønne brint-anlæg med dansk realkredit. Vi forstår, at lovgivningen herom vil komme på plads i år. Det hilser vi velkomment og anbefaler, at denne mulighed ikke begrænses til långivning til danske projekter, men også de mange infrastrukturprojekter i resten af Europa og resten af verden, som danske virksomheder og investorer er med i.

Den nye geo- og sikkerhedspolitiske situation har gjort det tydeligt, at energipolitik er sikkerhedspolitik, og det er derfor positivt – om end på en tragisk baggrund (krigen i Ukraine) – at både Europa og USA har reageret med ambitiøse planer om at sætte tempoet for den grønne omstilling op. I USA med Inflation Reduction Act, som giver rigtig gode muligheder for dansk eksport og for danske investorer. I Europa med Net Zero Industry Act og andre initiativer, som har fokus på hurtigere procedurer for tilladelser og gode rammevilkår for udvikling af grønne teknologier.

Vi vil fra finanssektoren gerne kvittere for, at regeringen har gjort netop eksekveringskraften til sin mærkesag. Det fremgår af rapporten til dette møde fra Erhvervsministeriet og fra nedsættelse af den Nationale Energikrisestab og senest med aftalerne om udbud af havvind og aftalerne om power-to-x og CO2-fangst. Det er vigtigt med et højt tempo, og vi skal derfor opfordre regeringen til, at Danmark bliver et af de lande, som kommer først med at leve op til EU-Kommissionens forslag om hastighed i sagsbehandlingen: Projekter mindre end 1 gigawatt: sagsbehandling på max 1 år. Større projekter: max 1½ år.

Vi vil rose regeringen for de seneste beslutninger om at få endnu mere vindkapacitet på havarealerne i Danmark. Investorerne er klar – og vi er efter lidt betænkningstid også indstillet på en hurtig og konstruktiv dialog om, hvordan ønsket om at have et statsligt medejerskab af de kommende havvindmølle-projekter kan gennemføres, så denne nye model ikke forsinker processerne og ikke skaber unødvendig usikkerhed hos investorerne.

En betydelig del af el-produktionen fra de kommende havvindmølle-projekter skal anvendes som input til produktion af grøn brint. Danmark har en helt enestående mulighed for at blive den førende grøn brint-nation i Europa og levere en stor del af den grønne brint, som efterspørges i industrierne i Tyskland, Holland og Belgien til afløsning for naturgassen. Det kræver afklaring af rammebetingelser for power-to-x anlæggene og etablering af en helt ny grøn brint-infrastruktur, der kan transportere den grønne brint til markederne i Europa. Der er derfor brug for hurtige beslutninger også på dette område og også her er investorerne klar.

Den grønne omstilling er ikke begrænset til at sætte flere varmepumper og bygge flere havvind-parker, energi-øer og power-to-x anlæg og grøn brint-infrastruktur. Det er vigtigt, og det er områder, hvor den finansielle sektor er aktiv og har erfaringer, der kan skaleres op.

Det er også vigtigt at tænke klima-udfordringen ind i løsningen af de andre store udfordringer, vi står over for. Dagens forsvarsudspil er et eksempel herpå. Investorerne er parat til gennem OPP-samarbejder at bistå med renovering og modernisering af Forsvarets bygningsmasse, så den både lever op til forsvarets ansattes forventninger og til de moderne klimakrav. Det samme gælder den store danske indsats til genopbygning af Ukraine. Ukraine har selv bedt om at Danmark hjælper til at sikre en høj grad af energi-effektivitet i de mange bygninger, der skal bygges og dansk bistand til investeringer i mere onshore-vind kapacitet og i landbruget. Danske pensionsselskaber overvejer, hvordan de kan gå sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond om at etablere en offentlig-privat finansieringsfacilitet i form en af en egentlig Ukraine-fond, der kan løfte denne opgave og supplere den store statslige indsats på dette vigtige område.

Den grønne omstilling er en global opgave. Danmark er allerede i dag førende og er et eksempel for mange andre lande. Hvis vi rykker hurtigt på de nye muligheder – mere havvind, power-to-x og co2-lagring – kan vi fastholde denne position til gavn for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse og for klimaet. Det gælder også på finansieringsområdet. Danmark er blevet verdens centrum for finansiering af grøn infrastruktur over hele verden. Copenhagen Infrastructure Partners, som kun er 10 år gammel, er nu verdens største investeringsfond inden for grøn infrastruktur med tæt på 20 mia. euro fra mere end 150 pensionsselskaber fra hele verden under forvaltning.

Der er således solid finansiering med i bagagen, når danske virksomheder skal vinde opgaver i de store investeringsprogrammer, der ruller ud over hele verden. Det gælder i USA under IRA-reglerne. Det gælder i Europa. Og det gælder ikke mindst i det globale syd, hvor den danske regerings indsats over for lande som Indien, Vietnam og Sydafrika har skabt stærke danske markeder